hoif.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem

HYLDEST TIL ANNA MARIE CHRISTENSEN

Ved weekendens gymnastikopvisning blev HOIF’s kasserer gennem mange, mange år behørigt hyldet for sit store arbejde. Anna har gennem mere end 46 år været et meget vigtigt omdrejningspunkt i HOIF. Alle kender Anna og Anna kender alle!

Anna har rørt ved mangt og meget i sin tid som frivillig. Ud over sin primære opgave som kasserer, så har det også været administration over en bred kam, igangsætning af nye IT-systemer, regler, love og andre bestemmelser, der har sikret, at HOIF har gjort tingene rigtigt.

Anna har arrangeret gymnastikopvisninger, været redaktør på foreningsbladet, styret omdelingen af bladet – og selvfølgelig også delt nogle af bladene ud. Oven i det kan man lægge opgaver som at skaffe præmier til bankospil, stå i Dagli’Brugsen og overtale folk til at få sig et benzinkort fra OK og meget, meget mere. Listen er næsten uudtømmelig.

Gymnaster, instruktører og hundredvis af tilskuere kvitterede for Annas store arbejde med dagens største klapsalve.

Giv gerne Anna en tak for indsatsen, når du møder hende næste gang.

HOIF Anna hyldes hoifwww

 

Find os på facebook